• EN
  • DK
  • FR
  • DE
  • NL
  • Italiano
  • החופשה שלכם בלבה של איטליה היפה

ANTICA
TENUTA LE PIANE

TENUTA LE PIANES HISTORIE


Marquis familien Pasqualetti Ricci tilhører en gammel og adelig slægt oprindelig fra den Norditalienske by Ferrara og har blandt sine stamfædre både hærførere, dommere og prælater. Michele var personlig præst for Kong Roberto af Napoli; i det femtende århundrede regerede Leo i byen Ficarolo; og i 511 byggede hærføreren Zenone kirken ”Spirito Santo” i Ferrara.

Lo stemma di famiglia
Alessandra, – den sidste der bærer familie navnet – bor sammen med sin søn Luigi i ”Villa di Caccia” en del af Tenuta le Piane. Huset der stammer fra 1700 tallet, ligger omgivet af gamle træer og har gennem årene beværtet mange af familiens venner og bekendte, blandt andre maleren Luigi Fontana (1827 – 1908), en bemærkelsesværdig kunstner der udlånte sine værker til Vatikanet i Rom. Fontana malede freskoer på lofter og vægge i 26 rum, og mest bemærkelsesværdigt , det røde og blå soveværelse med jagtscener og symbolske billeder, der skildrer krig og fred.


VORE DAGES TENUTA LE PIANE

Siden 1996 har Alessandra restaureret og indrettet ferielejligheder I de gamle bygninger, med stor respekt for den originale arkitektur og bygningernes historie. Lejlighederne bærer alle navne efter lokale træer og planter. Tenuta le Piane har været i Pasqualetti Ricci familiens eje siden år 1700. Beliggende 700 meter over havets overflade, nær landsbyen Taccarelli, i Monti Sibellini Nationalparken, i et område med gode vejforbindelser til regionens hovedveje, få kilometer fra de smukke middelalder byer Amandola og Sarnano.

La Tenuta di notte
La Tenuta dækker et område på mere end 150 hektar land med fascinerende natur panoramaer. De ældgamle skove gennemløbes af århundred gamle stisystemer, der giver rig mulighed for at opleve natur området og dets historie. Der findes mange velholdte gamle shelters og jagthytter med brugbare ildsteder langs stierne, hvilket giver gæsterne muligheder for at sidde under pergolaen og nyde en picnic, omgivet af smukke træer. I skovene kan man se hjorte, vildsvin, egern og ræve. I baggrunden af nationalparken kan man se Sibellini Bjergenes overvældende panorama; (Mount Azurri er 2400 meter højt) hjemstedet for legenden om spåkvinden Sibilla Apenninica, der gav navn til dette utroligt smukke bjergområde. Der er en overflod af vidunderlige udsigtspunkter i Nationalparken. Her lever Appeninernes ulve og kongeørnen, som regerer over de høje sneklædte bjergtinder i en verden af myter og legender.